Sæt mål for dit nytårsforsæt

Vi er nu trådt ind i et nyt år, og mange laver de her såkaldte nytårsforsæt. Dog er problemet med mange, at de ikke stiller klare mål op. Og det kan være med til at fjerne lysten og motivationen til at fuldføre målene. Derfor bliver man nødt til at gennemarbejde alle ens informationer og tanker for at få et perfekt, opstillet mål.

Hvorfor er de usikre?

Det er da også noget vås at stille sådan et spørgsmål. Men der er dog en pointe med det. En del har det med at sige følgende:

  • ”Nu vil jeg have en sund livsstil”
  • ”Jeg vil begynde i fitness”
  • ”Jeg vil tabe mig”
  • ”Jeg vil besøge min oldemor noget mere”
  • ”Jeg vil bruge færre penge i år”

Ja, de er slet ikke nye. Nogle af disse udtalelser er der hvert år. Men problemet her er ikke selve ideen med det. Problemet er udførelsen. Mange har al for høje ambitioner fra starten af, så de tror, det hele er så let. Desværre er det ikke sort og hvidt, at man bare lige kan gøre det. Man skal virkelig arbejde for det. Så det er noget som kommer indefra, og det er noget som virkelig gerne vil! Det er også derfor, man ser rigtig mange hoppe fra, da de ikke kan helt fandt det tiden værd, eller at det var for hårdt. Det er desværre kun få som fortsætter med deres nytårsforsæt.

Hvordan gennemfører man et nytårsforsæt?

Igen er det op til en selv at vurdere, hvor meget man egentlig gerne vil det her. Men der er dog nogle grundlæggende ting, som man skal have tænkt igennem, før man laver sit forsæt.

LÆG EN PLAN!

Der findes altid undtagelser. Der findes altid folk, som kan gennemføre deres mål uden en plan. Det skyldes, at de hurtigt bliver glad for at gøre det, som de gerne vil. Men tag allerførst og spørgs dig selv “hvad vil jeg jeg gerne?” Derefter tænk det hele igennem, og skriv alle tankerne ned vedrørende det ønskede mål (en god ide kan være at lave et mindmap, idet du kan bruge det til senere)

Eksempel på mindmap

Nu har du en del tanker og ideer om, hvad du gerne vil gennemføre. Så nu er vi godt i gang!

LAV ET MÅL!

Den kom ikke som en overraskelse. Men studier viser, at når man lægger mål (som er opnåelige), så vil man være mere tilbøjelige til at fastholde det, da man selv har lagt det personlige mål. Men et mål er ikke kun et mål. Der er nemlig 5 ting, som man skal tænke på, når man lægger sit mål.
Men sådan er det jo ikke for alle. For at lægge en plan skal man tænke 5 punkter igennem, og man skal gemme dem, så man kan følge op på dem senere.

Disse 5 punkter kommer af SMART-modellen:

  • Specifikt
  • Målbart
  • Attraktivt
  • Realistisk
  • Tidsbestemt

Af disse punkter skal vi derfor forsøge at opstille det endelige mål.

Specifikt

Allerførste skridt er selvfølgelig at finde ud af, hvad du gerne vil. Der er sikker mange ting, som du gerne vil. Men ved at have lavet et mindmap, så har man også et større overblik over de små ting, som man gerne vil nå at lave om.

Stil dig selv følgende spørgsmål:

  • Hvad vil jeg gerne opnå med målet?
  • Hvad er grunden til, at jeg gerne vil nå dette mål?
  • Hvem eller hvad er med til at få mig til at opnå målet?

Der er tusindvis af spørgsmål, som man kan stille sig selv. Dette er kun nogle generelle spørgsmål, og du er derfor velkommen til at stille dig selv yderligere.

Målbart

Dette er noget af det vigtigste for at kunne opnå målet. Et mål SKAL være målbart, og det skyldes nemlig motivationsgraden. Hvis man prøver at nå et mål om fx smide nogle kg, så bliver det al for bredt. Hvis ikke du sætter dit mål som ”jeg ønsker at tabe mig 5 kg”, så ved du heller ikke, om du nogensinde når i mål. Det er også derfo, at man typisk bruger vægt til at måle, hvor langt man er kommet i forløbet. Hvis ikke man har et mål, så kan man blive ved med at gå rundt i ring. Og hvis man er uheldig, så ryger motivationen, da man kan gå hen og føle, at man ikke føler nogen fremskridt.

Stil dig selv følgende spørgsmål:

  • Hvordan kan mit mål måles?
  • Hvad har forandret sig fra begyndelsen til slutningen af forløbet?

Attraktivt

Dette hænger sselvfølgelig sammen med målbart. Motivation er meget individuelt. Men ved at man kan se fremskridt, vil man automatisk øge motivationen. Men der er dog også noget, som skal have været motivation nok i sig selv fra starten af. Du skal nemlig selv sørge for at gøre attraktivt.

Stil dig selv følgende spørgsmål:

  • Hvad er min motivation?
  • Hvorfor vil jeg gerne nå mit mål?
  • Hvilke værdier får jeg ud at nå målet?
  • Hvad er mine drømme i forhold til målet?

Igen er motivation individuelt, men motivationen kommer fra DIG! Selvfølgelig kan bekendte hjælpe dig på vej, men det kommer primært fra dig. Det er dig, som skal brænde for det her. Det er ikke andre, som sætter målene for dig. For hvis de gør, så kan du ende med at køre død, idet deres forventninger kan være for høje eller urealistisk i forhold til din personlighed.

Realistisk

Alt i alt er det selvfølgelig grundlæggende, at målet er realistisk for dig. Sæt et mål som ikke er uopnåeligt. Målet i sig selv sætter dig hele tiden på nye prøvelser, og det vil derfor indeholde en del udfordringer. Men det er jo det, som er med til at give den fantatiske følelse af, at man har gjort noget nyt. Man har lært af sine udfordringer, og man opnår en tilfredsstillelse.

Stil dig selv følgende spørgsmål:

  • Er jeg klar til at undvære eller ændre op noget for at opnå målet?
  • Hvordan kommer jeg igennem de løbende udfordringer?
    • Herunder kan du koble det op imod dine svar fra de attraktive sider

Tidsbestemt

Det er meget elementært, at man har en deadline for sit mål. Mange en tendens med at tænke “det gør vi i morgen… Det gør vi i morgen… Det gør vi i morgen”. Og sådan bliver det ved. Ved at man har en deadline, så presser man sig selv til opnå de ønskede resultater.

Stil dig selv følgende spørgsmål:

  • Hvor meget tid ønsker jeg at bruge?
  • Hvor meget tid har jeg?
  • Hvilke deadlines er der i hele forløbet (hænger sammen med delmålene i næste afsnit)

Hvis ikke der er en deadline, så vil man efterhånden begynde at finde det frusterende, at man ikke har opnået sit mål. Og til sidst kan man ende med at opgive det hele.

Delmål

Hvis dit mål for eksempel varer et helt år, så vil det være oplagt at lave delmål. Delmålene skal være med til at føre dig på vej til det endelige mål. Det hele bliver mere overskueligt, idet du har flere deadlines af mindre perioder, som giver dig tid til at følge med. Ved at man laver en plan over et helt år, så kan det gå hen og blive for langtrukken, da vejen dertil er for lang. Derfor bør du lave delmålene, så du samtidig kan udfordre dig selv på nye områder, men stadig i samme retning mod det endelige mål. Og de er også bygget op via SMART-modellen.
Delmålene behøver ikke ndøvendigvis at omhandle det endelige mål. Delmålene kan såvel være supplerende delmål for at nå det endelige mål. Her kan mindmappet blandt andet bruges som et eksempel, idet hver enkelte faktor har en betydning på for eksempel “vægttab”.

SMART-modellen – derfor er den så smart

Umiddelbart vil der altid være en planlægning af målet. Og sådan er det desværre. For nogle er det sjovt og for andre er det knapt så sjovt. Men ved at gennemgå denne model, så er du helt sikker på, at du kommer igennem hvert skridt på den rigtige måde. Der vil ikke umiddelbart være nogle huller til slut, idet du på forhånd har tænkt det hele igennem. Hvis der skulle være nogle huller, så har det ikke den helt store betydning. Det skyldes, at du på forhånd har tænkt over de større ting, som har en vigtigere påvirkning på dit mål.

Så hvis du føler, at du snart ikke gider at følge dit nytårsforsæt mere, så tag et kig på hele processen. På denne måde kan du overbevise dig selv om, hvorfor du har valgt at gøre det, og hvorfor du burde fortsætte.

Tags:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *